Skolens værdigrundlag

Vision:

Gennem tilegnelse af kundskaber og færdigheder skal alle elever blive så dygtige, som de kan, i mestring af livets mangfoldighed.

Mission:

Valdemarskolen vil kendes på at være en skole med fokus på elevernes særlige behov. Skolens ambition er:

At eleverne gennem skolegangen bliver så selvhjulpne som muligt både via faglig undervisning og sociale fællesskaber.
At der er et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og skole.
At personalet besidder en stor specialfagligviden.
Kerneværdier:

Faglighed - Alle elever skal blive så selvhjulpne og dygtige, som de kan. Alle elever har kompetencer og potentialer, som udvikles og understøttes i samspil med skolens fagprofessionelle.
Fællesskab - Alle elever skal føle sig som en del af et fællesskab. Alle elever, forældre og fagprofessionelle er en del af et fællesskab, der bygger på gensidig tillid og respekt.
Trivsel - Tryghed, tillid og nærvær er grundlaget for faglig læring og trivsel. Alle bidrager til en god hverdag på skolen. Alle elever føler sig set, hørt og forstået.
Dygtige fagprofessionelle - Vi arbejder evidens- og vidensbaseret for at sikre den højeste kvalitet – fagfagligt, pædagogisk og didaktisk. Vi arbejder engageret, professionelt og ansvarligt.

Den glade skolebus

Den gode tur i bussen – 13 rigtige 

1. Hils på din chauffør – ”godmorgen” og ”farvel”.  
2. Tal stille, pænt og vær rolig i bussen – der er ingen grund til at råbe eller hoppe omkring i bussen.  
3. Sid ned under kørslen, og spænd dig fast, hvis der er seler. 
4. Vis respekt og hensyn til de andre elever/passagerer i bussen - alle skal være trygge i bussen. 
5. Giv chaufføren ro til at køre bussen. 
6. Pas på bussen - så er den også pæn og ren på din næste tur. 
7. Hjælp dem der har brug for din hjælp. 
8. Chaufføren kan hjælpe dig, hvis du får brug for hjælp. Du kan også tale med din lærer. 
9. Mød i god tid ved opsamlingsstedet - så kommer du hjem og i skole til tiden. 
10. Gør dig synlig så chaufføren kan se dig – og alle andre trafikanter.  
11. Gør dig klar i god tid når du skal af bussen – det er dig, der skal fortælle chaufføren, hvor du skal af. 
12. Stå altid ved siden af bussen - gå ikke over vejen før bussen er kørt, og du har frit udsyn. 
13. Smil og vær glad.  

Vi ønsker dig en god tur.

• Som forældre har du ansvar for at dit barn kender ordensreglerne for skolebussen. 
• Chaufføren har ansvar for sikker og tryg kørsel. 
• Som forældre har du ansvaret for at dit barn kender færdselsreglerne. 
• Som forældre har du ansvaret for dit barns færdsel mellem hjem og bussen. 
• Glemte sager – spørg på skolens kontor eller ring til busselskabet. 
• Dit barn kan ikke have cykel med i bussen. 

• Skolen har ansvar for at informere forældrene om ordensreglerne. 
• Skolen har tilsyn med eleverne i ventetiden, både før og efter skolestart. Omfanget af tilsyn vurderer skolen ud fra elevernes alder og behov. 
• Skolen understøtter færdselslære, herunder sikker og tryg færdsel omkring skolebusser.